Kapitel 5
Mor lagde
altid en klud på min pande da jeg havde feber. Men mor findes ikke mere, selv
hvis hun gjorder kunne hun kan ikke stille noget op. Trafikken på Amagerbrogade
er en fjern Sussen bag den høje hæk. Amalie sagde at vi var friends for life og mor
sagde at hun nok skulle overleve sygdommen. Jeg lægger min mobil i lommen, jeg
overvejer at droppe de foldede hænder, i hjørnet af gravstedet, ser jeg på den
mens jeg koncentrerer mig sende tanker. At jeg skulle kæmpe. At jeg ikke måtte
give op nu skammer jeg mig over det, prøver at se det på mig. Jeg må også til
at komme af sted. Inden jeg begynder af tude. Der er kun den hule lyd af vinden
og trafikken.
Set - husk at aflevere til tiden næste gang...
SvarSlet