Referat af kapitel 14

Amalie: Hva så honey, skal vi snart til begravelse LOL

Jeg sletter beskeden og fortsætter op mod toppen af Vor Frelser Kirke. Det er formiddag og gråvejr. Filippa har hverken ringet eller skrevet siden koncerten igår. Kirkespiret har en udvendig snegletrappe med små, glatte trin. Til  gengæld ved jeg , at der var mange, der hoppede ud fra rundtårnet. Før der blev sat sikkerheds gitre op. Her er der ingen gitre. det var, som om jeg trak følelsen udi lokummet i morges. Far gik rundt og nynnede, mens han lavede morgenmad. Jo højere op i tårnet jeg kommer, jo kraftigere føles blæsten. Over mig står Kristus med opstandelsens sejrsfane. "Scuse us." En japansk turist smiler til mig. Han har to børn, som også  gerne vil røre ved kuglen. jeg går langsomt ned. Jeg tager de sidste trin to ad gangen og går in i kirken. Jeg blader i salmebogen far at finde Dejlig er jorden. jeg syntes, det er uretfærdigt. At nogen andre fiklov at se hende de sidste timer hun var i live. Det er seks måneder siden, hun døde.
"Stella?" For enden af kirke bænken står Emil. "Hej?" Siger jeg overrasket. Han ser sød ud.
"Tak," siger jeg. "For den der sms". "Så lidt." Bandet er gået i opløsning,"
"Hvorfor er det gået i  opløsning?" siger jeg. Jeg tager ørepropperne ud. Emil Rejser sig med den hvide ledning om halsen. "Nå," siger jeg. "Jeg må også hellere se at komme hjem."
Udenfor kirken larmer trafikken. På Danneskjold Samsøes Allé er vejen spærret, fordi et skib skal passere i kanalen. Mens skibet dukker op på den anden side af broen, lirker jeg fingeren ind under huen. Jeg røre ved det øre, hvor Emils musik lige har været.