Eline vækker per, for at få ham med ud
og se på ravnen. De tager afsted til Dødningebakken, midt om natten. Per
virkede meget usikker, og spurgte undervejs om de ikke skulle vende om. Men Eline
var bidt af, og komme afsted. De bindte hestene til træerne, og så dragede de
afsted. Per bedte til gud, om han kunne få ravnen til og forsvinde. De
besluttede sig at tage hjem, men Per stod og kæmpede med en knude på tøjlen.
Eline valgte og blive, hun gad ikke ridde afsted uden Per. De kunne ikke ridde
ind i landsbyen, fordi ravnen fløj efter dem, men de tog chancen De gik ind med
hestene, og Ravnsgård sov stille hen.
Hej Benjamin
SvarSletFlot arbejde. Der er kommet styr på sætningerne:-) Det ser rigtigt fint ud.