Kapitel otte handler om, at Per og jomfru Eline ser, at der er
tændt op inde i et værelse på Ravnsgård, og derfor måtte der være nogen hjemme. Jomfru Eline tog sin kurv, og gik hen og bankede på døren. I første omgang var der ikke nogen der svarede, så
hun trådte tilbage for at hente per. Hun åbnede døren igen og de trådte ind i
rummet. Der lå der en dame med langt hår. Det var Mette. Mette var meget syg, og
kunne ikke andet end at blive liggende i sengen. Jomfru Eline spørger så Mette
om en stor sort fugl. Mette svarede så at hun havde set en, men kun i hendes drømme. Hun møder den nat
efter nat, men hun har dog aldrig set den i
virkeligheden.
Torben sad alene ved ildstedet i Folkestuen, da Per kommer ind. De
begynder at snakke om fuglen, og Per er ikke glad for fuglen. De begyndte at
snakke om Mette, og hvorfor hun overhovedet bor alene ude i skoven. Der er ingen
til at passe på hende, udover hendes gale søn. Mette har stort set altid boet ude i skoven, men hun boede også på Grønnevold før i tiden.
Hej Anna
SvarSletRigtigt fint referat. Pas på med at bruge "så" for mange gange, så det bliver en opremsning. Ellers fint sprog og indramning af det væsentlige i handlingen.