Kapitel 10

Kapitel ti starter ud med at jomfru Johanne konfrontere per, om da ham og Eline var ude ved dødningebakken igen. Per nægter og sige noget, og fortæller hende at hun skal gå i seng før Hr. Axel så hende oppe. Det siger hun ikke imod og går i seng.

Næste morgen skulle de allesammen til kirke, og var udhvilet og parat. Men på vejen derhen kommer jomfru Johanne til at tænke på Hr. Mathias, og spørger jomfru Eline om de ikke skal snakke med ham. Eline grinte lidt og red videre på sin hest

Da de ankom til kirken kiggede Esbern meget efter dem. Da kirkemessen var færdig stod de ude foran kirken, og pludselig kom Esbern hen til Eline og sagde undskyld for sidste gang de sås. Hr. Axel så dem lige i sidste sekund, og spurgte hvad Esbern ville hende, hun svarede bare ærligt. Men så forbyder Hr. Axel hende at se eller snakke med ham igen hun var uenig og prøvede at forklare ham noget, men nåede ikke at sige noget inden han afbrød hende.

Som det næste tog Per og jomfru Eline over til Mettes hun med en kurv. Men da de ankom kunne de høre at nogen var i store smerter, men det var bare Esbern der græd over at hans mor er måske er døende. Eline gik hen til Esbern og trøstede ham lidt. Peter spurgte Eline om de ikke skulle gå, men hun eller Esbern lod som ingenting. Endelig da de skulle til at gå, lovede Eline at Esberns hemmeligheder er sikre hos hende og Per.